Spillets Historie

Oprindelsen

Spillet har sin oprindelse fra Sverige. Derfra udviklede det sig til specielt Tyskland, hvor der i 2006 blev spillet de første turneringer. De første turneringer I Danmark blev afviklet i 2009, hvor Danmark for første gang stod for at afvikle VM. Omkring samme periode blev forbundet DFGU stiftet af en samling baneejere (Dansk Fodboldgolf Union). Siden da har der været afviklet en årlig fodboldgolf-tour i Danmark. I 2015 stiftede de danske spillere foreningen DFGF (Dansk Fodboldgolf Forening). DFGF har siden da overtaget DFGU´s funktion og er det officielle danske fodboldgolf forbund den dag idag. Der har været afholdt et officielt DM i fodboldgolf hvert år siden 2010.

WFGA

DFGF er medlem af det internationale fodboldgolf forbund "WFGA".
(World Footballgolf Association)

WFGA blev stiftet i 2007 og har afviklet et VM hvert år siden. I 2009 blev Europamesterskabet introduceret. I dag findes der også en international fodboldgolf-tour og en verdensrangliste.

De danske præstationer

Vi er i Danmark stolte af vores præstationer i fodboldgolf.
I Tyskland, hvor sporten for alvor satte i gang, klarede de sig bedst i sportens unge år. Men fra 2012-2024 har Danmark sat sit mærke på sporten og er stemplet ind som den klart stærkeste nation. Med flere sejre til VM i både Herre Double & Single er der ingen tvivl om at de danske spillere har domineret. Hos kvinderne har vi også flere gange set en dansker øverst på podiet i den samme periode.