Nyhedsbrev

26 Marts 2024

Hej fodboldgolfere.

Her får i et ”lille” nyhedsbrev fra DFGF.

Vinderen af Vintertouren

På vintertouren er der desværre sket det som ikke må kunne ske. Ranglisten blev opdateret efter den sidste turnering på touren og en samlet tourvinder blev fundet. Bestyrelsen blev så gjort opmærksom på at ranglisten var opdateret forkert. Vi undersøgte sagen nøje, og fandt ud af at ranglistens ”top 3” igennem tiden er blevet opdateret på 2 forskellige måder. Når der har været playoff på de sidste 2 tours er ranglisterne 5 gange blevet opdateret på én måde og 9 gange på en anden måde. Alt efter hvordan man opdatere ranglisten, vil der på årest vintertour være 2 forskellige vindere da det i år har været meget tæt. I dette tilfælde handler det om Thomas Ild og Ulrik Topp.

Vi har i bestyrelsen lavet nogle bestemmelser for hvordan ranglister og point skal opdateres og fordeles, men da vi offentliggjorde dem d.1 januar 2024, var de første afdelinger af vintertouren allerede blevet spillet og det er derfor ikke muligt at anvende dem på vintertouren da vi i så fald ville skulle ændre i nogle point som allerede er uddelt. Derfor har vintertouren været afviklet efter de gamle bestemmelser, da point bør uddeles på samme måde til alle turneringerne på en given rangliste.

Nu er problemet så bare at der ikke findes nogen gamle bestemmelser for hvordan ranglisterne skal opdateres. Det bliver nu altså op til bestyrelsen at vælge hvilken af de to måder vi vil opdatere ranglisten på og dermed bestemme hvem der vinder vintertouren. Vi har i bestyrelsen en klar idé om hvordan ranglisten bør opdateres, men vi mener også at når det ikke er bestemt at det skal gøres sådan, så kan vi ikke tillade os at gøre det når det også er blevet gjort på en anden måde.

Det skal aldrig være bestyrelsen som bestemmer hvem der der vinder en rangliste, og bestyrelsen har som sagt allerede i januar taget affære og løst dette problem ved at lave nogle bestemmelser for dette for fremtiden.

Det er derfor besluttet at de to ”herrer” må ”spille om det” ved den næstkommende lejlighed.

Vi beklager at der tidligere ikke har været tydelige regler for disse omstændigheder og vi er ganske opmærksomme på at dette ikke er en optimal måde at finde en vinder på, men det er den mest fair løsning vi har i denne situation.

DM-Ugen spiller-interviews

Vi har besluttet at lave nogle små interviews op til DM-ugen. Vi håber at DM-ugen evt kan se noget værdi i at dele nogle af vores nyheder og håber på at spillerne vil lege med. Vores DFGF reporter vil tage fat i de deltagere der kunne være interresante at snakke med.

Tilmelding til turneringer

Det har været dejligt at se at mange har fået tilmeldt sig i god tid og vi føler i bestyrelsen at det er en kulturændring vi bare skal have gennemført. Husk at der er knap 2 uger tilbage med tidlig betalingspris til de sjællandske turneringer. Hvis I ved at I skal afsted, så er det bare om at få sig tilmeldt så banerne og bestyrelsen bedre ved hvad de står med på dagen.

Logo

Vi har fået et nyt logo. Det gamle logo var ikke neutralt ift mulige sponsorer og så havde vi ikke logoet i fx ai, png osv. Det nye logo er helt neutralt, vi har det både i png, jpg, ai, og det kan bruges i mange år frem. Vi håber at I kan li det!

DM for Juniorer

Vi vil rigtig gerne have tilmeldingen til DM for Juniorer skudt igang, så evt nye unge kan se at der kommer andre og deltager. Så få jeres unge mennesker tilmeldt og spred budskabet rundt omkring i klubberne, fodboldklubberne, klasserne, osv... Har man lyst til at hjælpe med afholdelsen af eventet på selve dagen, må man meget gerne melde sin hjælp til bestyrelsen.

Bestyrelsen

Der har for nyligt været lidt udskiftning i bestyrelsen. Bestyrelsen ser nu ud således:

Formand: Rasmus Degn

Næstformand: Anders Bollerup

Kasserer Mette Mørch-Hansen

Bestyrelsesmedlem: Benjamin Gjøg

Nye turneringsbestemmelser

Vi har tilføjet en ny bestemmelse for DFGF´s turneringer, som angiver hvordan en vinder udpeges i top 3 i tilfælde af pointlighed på en rangliste:

Hvis flere spillere ender med pointlighed på DFGF ́s

Sommertour/Vintertour, så afgøres podiet ud fra de følgende

kriterier i den angivne rækkefølge:

1. Flest 1.pladser på den aktuelle tour.

2. Flest 2.pladser på den aktuelle tour.

3. Flest 3.pladser på den aktuelle tour.

4. Højest placering på den danske rangliste der tæller både

sommertouren og vintertouren.

5. Der spilles 3 omspilshuiller!

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen
Dansk Fodboldgolf Forening